Egne erfaringer som psykiatribruger

Kristian Marcussen ved Fuglsang Kunstmuseum
Kristian Marcussen ved Fuglsang Kunstmuseum

Jeg har været patient i psykiatrien siden 1998

Det var ikke nemt for mig at blive patient i psykiatrien. Mine behandlere var fokuseret på sygdom og medicin, og jeg var optaget af psykologi, følelser og behov. Det var ikke let at få bevilget psykologsamtaler, og når jeg endelig fik det, var psykologen uddannet i at se sygdomme og dysfunktioner hos klienten, hvor jeg mere havde brug for at se mig selv som en mand med naturlige reaktionsmønstre. Det er – desværre – uden for psykiatrien, at jeg har fået den største hjælp. Dog må jeg sige, at psykiatrien har ændret sig meget i de ca. 20 år, jeg har været patient. Og jeg taler helt på egne vegne, idet jeg hører om andre, der synes de får god hjælp.

Sagen er, at vi beskriver noget som en dysfunktion, en tilstand af sygdom, hvilken inddeler os i gode og dårlige mennesker, velfungerende og misdannede. Og det er slet ikke nødvendigt med denne opdeling. Vi er alle mennesker på godt og ondt.

Sådan bruger jeg musik i forhold til min mentale sundhed

Musik kan give mig ro, glæde, afslapning og opmuntring.

Jeg kan også bruge musikken som inspiration. Som alternativ til en gængs meditation med musik, lader jeg tanker følge musikken, og måske skriver tankerne ned, mens jeg lytter. Nogen gange er det nok bare at få tankerne nedfældet på papir. Andre gange læser jeg det, jeg har skrevet, på et senere tidspunkt, og bruger det til inspiration til at træffe vigtige valg.

Det er forskelligt, hvilken musik jeg lytter til i denne proces. Ofte er det min egen musik, f.eks. cd’en Conversations – musik til vægttab, som – selvom jeg ikke har planer om at tabe mig – er god at lade tankerne flyde til, fordi den er bygget op af tre faser: Let introduktion, fordybelse og afslapning. Det passer til min måde at tænke på.