Musik og mental sundhed

Mette Munch: Kærlighedens toner
Mette Munch: Kærlighedens toner

Musik og mental sundhed

Det er ikke nogen ny tanke, at musik og sundhed hænger sammen. Allerede i den græske mytologi var guden for musik en og samme gud som for sundhed, nemlig Apollon.

I de seneste årtier er der blevet uddannet en række såkaldte musikterapeuter, og terapiformen er langsomt ved at finde sit indpas, især på ældreområdet og i psykiatrien i Danmark.

Musik appellerer direkte til vores følelser, og da lyd er fysisk materie (luft), som er sat i bevægelse, inspirerer musik også til bevægelse af kroppen. Man siger, at det at synge kan gøre en glad, og det er rigtigt. Min egen overbevisning er også, at det at udøve musik, især at synge, kan modvirke angst, da det kan ligestilles med vejrtrækningsøvelser, som ofte bruges mod angst. Endda vil jeg vove den påstand, at musik kan gøre godt for mennesker med tendens til hørehallucinationer, da musik er lyd, sat i harmoni.

Musik og recovery

Med recovery menes her det at komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom.

Det interessante er, at musik ikke kan reduceres til et middel for at opnå et mål, f.eks. recovery, men at musikken er målet i sig selv. Vi lytter til musik/spiller musik fordi det er skønt og ikke fordi vi vil opnå noget.

Når det er sagt, kan musik – det at høre musik eller synge/spille musik – være med til at højne vores mentale sundhedsniveau, og dermed være en del af en proces med at komme sig af psykisk sygdom. Både mens vi har psykiske smerter, angst eller lign., kan musik anvendes, og til at pleje vores sjæl i stunder, hvor vi i forvejen har det godt.

Det er min egen holdning, at musik bør være en stor del af behandlingen i psykiatrien, lige fra morgensang på sengeafsnit, gennem guidede musiklytninger til musikterapi i behandlingspsykiatrien.

Musik og medicin

I psykiatrien, såvel som i somatikken, bliver der anvendt medicin mod sygdom.

Musik kan imidlertid være et glimrende supplement, alternativ eller endda erstatning for medicin. Der er allerede lavet studier i at reducere medicinmængden mod angst, søvnbesvær og smerter ved hjælp af musik.
I min egen anvendelse af medicin, har jeg det forehavende, at medicin ikke altid er første valg, når jeg har brug for hjælp. Jeg forsøger at tage medicin i et passende omfang, så det er nok til at dæmpe symptomer, men ikke mere end højst nødvendigt. I stedet bruger jeg bl.a. musik. Jeg lytter til musik, spiller musik, synger musik, og beskæftiger mig med musik. Dette gør faktisk at jeg kan begrænse indtaget af medicin, hvilket giver mig øget veltilpashedsfølelse og mere overskud.

Musik og meditation

Meditation bliver stadig mere almindeligt udbredt i Danmark. Nogle bruger musik i forbindelse med meditation.

Jeg spiller ind i mellem sammen med Gert Bach, som spiller på syngeskåle, sansula, vindspil og gong, og vi optræder med det, man kunne kalde en meditativ koncert, som inspirerer til meditation og bøn, eller bare til afslapning.

I 2008 udgav det daværende Medicine Melodies cd’en Conversations – musik til vægttab. Dette er et psykodynamisk værktøj til at reflektere over et kommende vægttab, mens man lytter til musikken. Det er en meditationsform med en let aktivering af sindet.

Musikterapi

Aalborg Universitet uddanner hvert år en række musikterapeuter. Uddannelsen, som er fireårig, baner vej for udøvelse af musikterapi, og det er især på ældreområdet og i psykiatrien, at musikterapi tilbydes. Efter min mening er musikterapi endnu alt for sparsomt anvendt, især i psykiatrien.

Musikterapi kan eksempelvis gå ud på, at patienten får lov til at udtrykke sig på et instrument, det kan være klaver, tromme eller andet, uanset om han/hun mestrer dette instrument eller ej. Terapiformen er kombineret med samtaleterapi og fungerer derfor, efter min beskrivelse, som en udvidet psykoterapi.