Om Medicine Melodies

Kristian Marcussen & Mette Munch
Kristian Marcussen & Mette Munch, har bl.a. lavet forsiden til Karin Dyhrs bog, "Ude af mig selv", 2018

Ud over at formidle musik og kunst, er det vores mål at skabe debat, i og uden for psykiatrien, omkring mental sundhed, herunder musikkens og kunstens værdi i forhold til den individuelle trivsel.

Kristian Marcussen

Mit navn er Kristian Marcussen. Jeg er pianist med uddannelse som Statsprøvet musiklærer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Jeg grundlagde det nuværende Medicine Melodies i 2018 med et ønske om at dele ud af mine erfaringer med musik og mental sundhed. Jeg har været bruger af psykiatrien siden mit 28. år, og musik begyndte tidligt at få en ny dimension i mit liv, fordi jeg begyndte at bruge den bevidst i forhold til min mentale sundhed.

Jeg holder nu koncertforedrag rundt omkring i Danmark, hvor jeg fortæller om musikkens betydning for mit liv og spiller et udvalg af mine kompositioner.

Desuden producerer jeg musik, som bliver udgivet af Medicine Melodies. Fortrinsvis tilbydes denne musik på diverse streamingstjenester.

Mette Munch

I 2018 blev Mette Munch ansat i Medicine Melodies. 

Mette er kunstner og tilbyder ekspressiv kunst i form af malerkunst, collagemaleri, mixed media, skulpturel kunst og fotokunst.

Mette er desuden kunstnerisk medarbejder, min gode sparringspartner og kæreste.